Informationen på denne hjemmeside er udelukkende beregnet til generel oplysning og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnose eller behandling. Herbox er ikke en medicinsk institution og påtager sig intet ansvar for, hvordan informationen anvendes. Ved spørgsmål om dit helbred eller din menstruation bør du altid kontakte en læge eller andet sundhedspersonale.
En “normal” menstruationscyklus varer oftest mellem 21 og 35 dage, men kan variere meget fra person til person. Menstruationscyklussen består af fire faser: menstruationen, follikelfasen, ægløsningen og lutealfasen.
De fleste ved, at menstruationen starter på dag 1 i cyklussen og som regel varer mellem 3 og 8 dage. Antallet af dage kan dog variere, og det er vigtigt ikke at sammenligne sin menstruationscyklus for meget med andres, da alle kroppe er forskellige.
Hvis du har en kort menstruationscyklus, behøver du som udgangspunkt ikke at bekymre dig. Der findes flere faktorer, som kan påvirke, at cyklussen bliver kortere. Det er for eksempel almindeligt, at menstruationscyklussen er uregelmæssig efter en graviditet, og det kan tage tid, før den er helt stabil igen.
Andre forhold, der kan gøre menstruationscyklussen uregelmæssig, er:
Amning, hvor hormonet prolaktin kan gøre cyklussen uregelmæssig
Visse former for medicin
Endometriose
Hvis du for nylig er stoppet med hormonel prævention
Hvis du føler dig bekymret over din menstruationscyklus, bør du altid kontakte sundhedspersonale.
Din menstruationscyklus kan ændre sig over tid, og det er ofte helt naturligt. Hvis du derimod oplever en pludselig ændring, hvor din cyklus bliver kortere end 21 dage, bør du kontakte sundhedsvæsenet for at få det undersøgt.
Hvis din menstruationscyklus oftest varer længere end 35 dage, kan det skyldes, at der ikke har været ægløsning. Manglende ægløsning kan have flere forskellige årsager, som du kan læse mere om nedenfor.
Hvis du slet ikke får ægløsning, kan det skyldes flere forskellige forhold. Det kan for eksempel være:
Infektioner i livmoderen, såsom klamydia eller gonoré
Endometriose, som kan påvirke ægløsningen
Strålebehandling i forbindelse med kræftbehandling
Derudover kan visse lægemidler, såsom anabole steroider, testosteron eller progesteron, påvirke ægløsningen. Polypper eller muskelknuder i livmoderen (myomer) kan også gøre, at ægløsning udebliver.
Menstruationen er følsom over for forandringer i kroppen – både store og små. Her er nogle af de faktorer, der kan påvirke menstruationscyklussen:
Menstruationscyklussen kan påvirkes forskelligt afhængigt af alder, helbred og andre faktorer. Når du lige har fået din første menstruation, er det normalt, at cyklussen er uregelmæssig i starten, indtil hormonbalancen har stabiliseret sig.
Hvis du bruger præventionsmidler, der indeholder både østrogen og gestagen, kan du opleve uregelmæssig menstruation eller mulighed for at udsætte blødningen. Eksempler på denne type prævention er p-piller, p-plaster og p-ring.
P-piller hæmmer ægløsningen og gør slimen i livmoderhalsen tykkere, så sædceller har sværere ved at bevæge sig. Samtidig bliver slimhinden i livmoderen tyndere, hvilket gør det sværere for et befrugtet æg at sætte sig fast.
Hvis du tager p-piller, kan du vælge at få en regelmæssig blødning, kaldet bortfaldsblødning. Det er ikke en egentlig menstruation, men du er stadig beskyttet mod graviditet.
Graviditet påvirker også menstruationen. Under graviditet får man ikke menstruation, men mindre blødninger kan forekomme. Det kan skyldes flere forskellige forhold, og en jordemoder eller læge kan undersøge årsagen.
Blødninger tidligt i graviditeten kan opstå, når det befrugtede æg sætter sig fast i livmoderen, eller i begyndelsen af graviditeten, når kroppen tilpasser sig de hormonelle forandringer.
Andre årsager til blødning under graviditeten kan være, at livmoderhalsen har øget blodgennemstrømning, eller at moderkagen ligger lavt og dækker fødselskanalen. En blødning før uge 12 kan være tegn på spontan abort, hvilket kan være både fysisk og følelsesmæssigt belastende. Husk, at der altid findes hjælp og støtte.
Både undervægt og overvægt kan påvirke menstruationscyklussen. Hård eller intensiv træning kan også spille en rolle. Hvis kroppen ikke har tilstrækkelig energi, kan den have svært ved at producere østrogen, hvilket kan forhindre ægløsning og dermed menstruation.
Når kroppen igen er i balance, for eksempel ved normalvægt og regelmæssige måltider, vender menstruationen som regel tilbage.
Stress og sygdomme, herunder spiseforstyrrelser, kan påvirke menstruationscyklussen og gøre den uregelmæssig. Det er kroppens måde at beskytte sig på, hvis den vurderer, at forholdene ikke er optimale for en graviditet.
PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er en tilstand, som kan medføre, at menstruationen udebliver, eller at der går lang tid mellem blødningerne. PCOS skyldes en hormonel ubalance i æggestokkene, hvor der produceres for meget testosteron.
Det forhøjede testosteronniveau kan forhindre, at æggene modnes og frigives, hvilket betyder, at ægløsning ikke finder sted.
Hvis der går mere end fire måneder mellem dine blødninger, bør du kontakte læge. PCOS kan også gøre det sværere at blive gravid og kan medføre vægtøgning og akne. Husk, at der altid findes hjælp, hvis du føler dig bekymret.
Endometriose betyder, at livmoderslimhinde findes andre steder end i selve livmoderen, for eksempel i æggestokkene eller på bugvæggen. Denne slimhinde reagerer på hormonerne under menstruationen og bløder, ligesom slimhinden i livmoderen gør.
Da blodet ikke kan løbe væk fra kroppen, kan det ophobe sig og forårsage kraftige smerter.
Når du nærmer dig 40-årsalderen, begynder kroppen gradvist at forberede sig på overgangsalderen. Hormonniveauerne ændrer sig, og menstruationen kan blive mere uregelmæssig.
Når æggestokkene stopper med at producere æg, ophører menstruationen helt. Almindelige symptomer på overgangsalderen kan være svedeture, hedeture, kuldefornemmelser, træthed og søvnproblemer.
Hvis du oplever en pludselig ændring i din menstruationscyklus i forhold til, hvordan den normalt er, bør du kontakte sundhedsvæsenet. Det behøver ikke at være alvorligt, men det er vigtigt at være opmærksom på sin krop.
Hormonel prævention forhindrer ægløsning. Minipiller kan medføre, at du bløder mere end normalt, mindre end normalt eller slet ikke under menstruationen.
Hvis du bruger p-piller, får du ikke ægløsning, men kan opleve en blødning, hvis du holder pause med pillerne.
Hormonel prævention kan også give små, uregelmæssige blødninger, som ikke er menstruation. En hormonspiral kan give uregelmæssig menstruation de første 3–6 måneder, hvorefter blødningerne ofte ophører helt.
Hvis du bruger p-sprøjte, stopper menstruationen som regel, da ægløsning ikke finder sted, men der kan forekomme blødninger, som ikke er menstruation.
Hvis du stopper med at bruge hormonel prævention, for eksempel p-piller, kan menstruationen være uregelmæssig i den første periode efterfølgende. For de fleste vender cyklussen dog tilbage til det normale efter noget tid.
At forstå sin menstruationscyklus kan hjælpe dig med bedre at planlægge og tage vare på dit helbred. Hvis du oplever, at din cyklus er uregelmæssig, kan en menstruationskalender være et godt redskab til at holde overblik.
Det kan være en tryghed at kende sin cyklus og dermed mindske bekymringer. For at få bedre overblik kan du bruge en menstruationskalender eller en app:
Skriv den første dag i din menstruation ned
Tæl dagene frem til næste menstruation
Se efter mønstre – er cyklussen regelmæssig eller uregelmæssig?
Det kan hjælpe dig med at forstå din krop bedre og vide, hvornår du har ægløsning, hvis din menstruation er uregelmæssig, eller hvis noget føles anderledes.
At forstå din cyklus hjælper dig med at aflæse din krop, planlægge bedre og føle dig mere i harmoni med dig selv. Husk: vi er alle forskellige – det vigtigste er at lytte til dig selv.

Kontakt os for et tilbud, en demo eller bare lidt mere information.
Udfyld formularen, så vender vi tilbage til dig inden for 24 timer - og viser dig, hvordan Herbox kan fungere for dig.